Vedtægter for Svendborg Badminton Klub
§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Svendborg Badminton Klub med forkortelsen SBK. Klubben har hjemsted i Svendborg
kommune.
§ 2 Formål
SBKs formål er at samle flest mulige til udøvelse af badminton.
§ 3 SBKs medlemskab af organisationer
Ref.
generalforsamling 2023-2024 27.11.2024.pdf SBK er medlem af Fyns Badminton Kreds og dermed medlem af Dansk Badminton Forbund
under Dansk Idræts Forbund
Stk. 2. SBKs medlemmer er underkastet de regler der er gældende i de ovennævnte organisationer, samt
bestemmelser som er gældende for SBK på et hvert givet tidspunkt.
§ 4 Medlemskab
Som medlemmer kan optages enhver, der ikke har uopfyldte forpligtelser for SBK eller anden lignende
organisation. Medlemskab opnås ved at indbetale det af bestyrelsen fastlagte kontingent. Alle medlemmer
registreres i SBKs medlemsfortegnelse.Unge under 18 år kan kun optages som medlemmer, såfremt deres
værge har givet deres samtykke.
§ 5 Udmeldelse og eksklusion
Medlemskabet er fortløbende. Udmeldelse kan kun ske skriftligt med mindst 14 dages varsel til ophør pr.
31. januar. Alene bestyrelsen har myndighed til at dispensere fra denne regel. Medlemmer som ikke
udmeldes rettidigt, har ikke krav på tilbagebetaling af medlemskontingent eller baneleje, men bestyrelsen
kan ‑ når omstændighederne taler herfor ‑ bevilge økonomisk refusion efter medlemmets skriftlige
anmodning herom.
Stk. 2. Foruden ved udmeldelse kan medlemskabet ophøre ved eksklusion. Bestyrelsen kan ekskludere et
medlem midlertidigt. Såfremt bestyrelsen ønsker eksklusionen gjort permanent, skal ønsket forelægges
førstkommende ordinære generalforsamling som selvstændigt punkt på dagsordenen.
Generalforsamlingen kan træffe beslutning om permanent eksklusion ved simpel stemmeflerhed blandt de
fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Det ekskluderede medlem har ret til at være til stede og tale
sin sag for generalforsamlingen. Det ekskluderede medlem kan, såvel som bestyrelsen, ankegeneralforsamlingens beslutning gennem Fyns Badminton Kreds til Dansk Badminton Forbunds Ordens‑ og
Amatørudvalg.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter kontingent og pris for baneleje. Kontingent og eventuel baneleje betales
forud for hele sæsonen. Hvis et medlem er i restance med betaling af kontingent, baneleje, eller andre
ydelser, mister medlemmet sine rettigheder med mindre bestyrelsen træffer anden beslutning. Uanset at
et medlem har mistet sine rettigheder, løses medlemmet ikke derved fra sine forpligtelser.
§ 6 Generalforsamling
Generalforsamlingen er SBKs øverste myndighed.
Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling sker ved opslag på SBKs hjemmeside, eller ved opslag i hallen.
Forslag der ønskes forelagt general forsamlingen, skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 7 dage
før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Alle medlemmer kan møde, og alle har taleret. Stemmeretten kan dog kun udøves af medlemmer
der er myndige eller for så vidt angår umyndige medlemmer, kan dennes værge afgive stemme ved
personligt fremmøde. Alle medlemmer af SBK, som er personligt myndige, er valgbare til alle tillidsposter.
Stk. 4. Med undtagelse fra vedtægtsændringer og opløsning af SBK er generalforsamlingen
beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 5. Generalforsamlingen træffer i almindelighed beslutning ved simpel stemmeflerhed, dog kræver
ændring af vedtægterne og opløsning af SBK 2/3 flertal. Såfremt I stemmeberettiget medlem forlanger det,
skal stemmeafgivelse foregå skriftligt. Hvis der ved afstemning er stemmelighed, er forslaget vedtaget.
Stk. 6. Som dirigent kan vælges enhver myndig person, som generalforsamlingen vil godkende.
Stk. 7. På alle generalforsamlinger føres referat over trufne beslutninger, og desuden i det omfang som
dirigenten bestemmer. Formand, dirigent og referent underskriver efterfølgende referatet.
§ 7 Ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes senest før udgangen af februar måned, og den indkaldes med mindst
14 dages varsel. Dagsorden og indkomne forslag bekendtgøres ved opslag i hallen og ved opslag på
klubbens hjemmeside senest 6 dage før generalforsamlingen.
Stk. 2. Dagsordnen på den ordinære general forsamling er som følger:
1) Valg af dirigent.
2) Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i den forløbne periode.
3) Regnskabet fremlægges til godkendelse, og budget forelægges.
4) Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter. Evt. valg af medlemmer til udvalg
nedsat at bestyrelsen.
5) Valg af 1 revisor blandt medlemmerne.6) Behandling af indkomne forslag.
7) Eventuelt.
§ 8 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med mindst 5 dages varsel ved opslag i hallen
eller på klubbens hjemmeside. Kun de punkter som er anført i dagsorden til indkaldelsen kan behandles.
Stk. 2. Såfremt bestyrelsen undlader at indkalde til ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, kan 1/4
af klubbens stemmeberettigede medlemmer, når de ved deres underskrift har fremsat ønske herom,
selvstændigt indkalde til og afholde ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 3 Indkaldelse skal ske efter ved opslag på klubbens hjemmeside eller ved opslag i hallen, og skal
samtidig meddeles formanden ved anbefalet brev.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer som bliver ekskluderet under særlige omstændigheder har de samme
rettigheder som alle andre.
§ 9 Foreningens daglige ledelse
Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, som består af mindst 7 medlemmer, der vælges på
generalforsamlingen for 2 år af gangen. Således at:
– Formanden og 2 medlemmer afgår på alle lige år.
– Kassereren og 3 medlemmer afgår på alle ulige år.
Stk. 2. Suppleanter vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen.
Stk. 3. For alle poster kan genvalg finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter
generalforsamlingen.
Stk. 4. Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte de udvalg de finder hensigtsmæssigt og nødvendigt for
klubbens virke.
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er dog kun beslutningsdygtig, når
mindst halvdelen af dens medlemmer er tilstede.
Stk. 6. Formanden drager omsorg for, at der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger og beslutninger.
§ 10 Regnskab og revision
Foreningens formue skal anbringes i et anerkendt pengeinstitut.
Stk. 2. Klubbens regnskabsår løber fra den 31. januar til den 1. februar.
Stk. 3. Regnskabet skal forinden generalforsamlingen være revideret af to blandt medlemmerne valgte
revisorer.
§ 11 Tegningsregler og hæftelse
Klubben tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt
ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse. Ved øvrige større økonomiske dispositioner kræves
underskrift af både formanden samt kasserer.
Stk. 2. Klubben hæfter kun med klubbens formue og ingen af bestyrelsens medlemmer hæfter personligt
for klubben.
§ 12 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer han foretages på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er
for forslaget.
§ 13 Opløsning
Klubbens ophør kan kun besluttes på generalforsamlingen, hvor 4/5 af det stemmetal som klubbens
medlemmer repræsenterer, er mødt, og såfremt 4/5 af de fremmødte stemmer derfor.
Stk. 2. Såfremt dette antal af medlemmer ikke er mødt frem indkaldes til ekstraordinær generalforsamling
senest 14 dage efter afholdelse af den ordinære generalforsamling.
Stk. 3. Denne ekstraordinære generalforsamling er herefter beslutningsdygtigt uden hensyn til antallet af
fremmødte.
Stk. 4. Ved nedlæggelse af klubben overgår klubbens aktiver til anden folkeoplysende virksomhed i
Svendborg Kommune.